Modulopbygget elektrisk armstøtte til aktiviteter
Til middag med Armon Ayura armstøtte from Bente Tolstrup on Vimeo.
Mere selvhjulpen i hverdagen
Armstøtter fra Carewarekompagniet hjælper mennesker med svage arme med selv at kunne klare helt almindelige aktiviteter i hverdagen uden hjælp fra andre. En armstøtte løfter og balancerer armen til en vægtløs tilstand, så det både er let at føre hånden op til ansigtet og holde den svævende nede over et tastatur.
Mindsker muskel- og ledsmerter
En armstøtte giver brugeren et større og mere naturligt bevægemønster, så man undgår kontrakturer og kroniske smerter, som kan opstå hvis musklen bliver holdt i en forkortet stilling pga. nedsat funktion over skulder og albueled. Med armstøtten kan brugeren selv sørge for, at armen bliver brugt og strukket igennem hver dag.
3 integrerbare moduler
Ayura leveres med indbygget hæve/sænke funktion. Har man brug for yderligere støtte kan Ayura udvides med flere moduler: Fremad-bagud tilt, indad-udad rotation samt fastlåsning af armen i en ønsket position fx ved tandbørstning, telefoni og over et tastatur.
Keep it simple
Betjeningen af Ayura kan integreres i kørestolens betjeningspanel eller med en fjernbetjening, der er placeret et strategisk funktionelt sted for brugeren. Fjernbetjeningen indeholder kun knapper til de valgte moduler, så betjeningen er overskuelig og let at forstå.
Modulerne kan udvides ad hoc
Ønsker man senere at udvide med ekstra moduler kan disse tilkøbes og integreres i armstøtten. Derfor er Ayura den foretrukne armstøtte for personer med progredierende sygdomme som muskelsvind og sclerose.
Tilpasset armskål
3 forskellige armskåle i 3 forskellige størrelser sikrer nøjagtig støtte i forhold til brugerens funktionsnedsættelse. En forlænget støtte til håndleddet kan sættes på underarmskålen efter behov.
Smalt funktionelt design
Ayura monteres typisk på en el-kørestol eller el-arbejdsstol, hvis man er gående. Det smalle design sikrer, at man kan køre gennem døråbninger. Ved forflytning og transport kan Ayura nemt klikkes af stolen og stilles i det medfølgende gulvstativ.
Størrelse og vægt
Ayura kan kompensere armens vægt fra 900 gram op til 4500 gram. Ayura Light kan kompensere fra 600 gram til 2500 gram og bruges typisk af børn.
Ayura leveres standard med hæve/sænkemodul, Universal Wheelchair Connector complete og gulvstativ.
Tilkøb til Ayura armstøtte:
- ARMON underarmskål (flere varianter)
- Ayura kontrolpanel (flere varianter)
EN ISO 22523:2006 External Orthoses IEC 60601-1 Medical Electrical Equipment – Medical Device Class I