Spørgsmål & svar

Det er vigtigt for os, at du føler dig godt vejledt og er tryg i dit valg af vores hjælpemidler. Vi gør derfor meget ud af at spørge ind til dit behov, rådgive, undervise og tilbyde uforpligtende afprøvninger.

Har du spørgsmål til et produkt eller har du et ønske om undervisning eller afprøvning, så ring og få en snak med en af vores erfarne konsulenter på telefon 71 44 42 48 eller kontakt os her.

Kan jeg få en konsulent med ud til en afprøvning?

Ja. Vores hold af professionelle og fagligt velfunderede konsulenter kører ud og laver  afprøvninger i hele Danmark. For at lette sagsbehandlingen, skal der være en person med bevillingskompetence med til afprøvningen.

Jeg vil gerne bestille en afprøvning. Hvad gør jeg?

Send en mail eller ring til os, så vi ved lidt om borgerens funktionsnedsættelse og forventninger til, hvilke opgaver hjælpemidlet skal bruges til. Armstøtten kan både hjælpe til kommunikation, genoptræning, rehabilitering i eget hjem og fastholdelse på jobbet.

Hjælper I med montering af armstøtterne?

Hvis vi ikke kan montere armstøtterne med eet af vores standardbeslag, udarbejder vi et beslag evt. sammen med kørestolsproducenten. Vi monterer det på borgerens stol og sikrer, at alt virker.

Vi har nogle af jeres hjælpemidler på lager. Hjælper I med gen-instruktion?

Du kan bestille en gen-instruktion af vores hjælpemidler ved blot at ringe til os på tlf 72444248 eller sende en mail til os@carewarekompagniet.dk.

Kan man leje eller lease jeres hjælpemidler?

Vi har lavet en leasingaftale med Ikano Bank, som gør det muligt at lease vores hjælpemidler i 12, 24, 36 eller 72 måneder. Du kan læse mere om leasingaftalen her. Kontakt os gerne, hvis du ikke finder en løsning på lige præcis dine behov. Vi er her for at hjælpe dig.

Kan børn bruge jeres armstøtter og spiserobotter?

Alle vores hjælpemidler kan tilpasses både børn og voksne. Til armstøtterne findes forskellige størrelser armskåle fra small til X-large. Til spiserobotterne findes 2 forskellige størrelser skeer. 

Både spiserobotten obi og især vores dynamiske armstøtter er intuitive at bruge og er derfor også meget populære blandt borgere med multiple funktionsnedsættelser.

Kan I lade hjælpemidlet blive hos borgeren, hvis det fungerer?

Vi forsøger altid at have et par Obi spiserobotter på lager, som vi medbringer til en afprøvning. Ved bevilling på stedet, kan vi lade Obi blive hos borgeren og instruere i brugen deri. Dermed spares udgifter til et ekstra besøg.

Med armstøtter er det lidt vanskeligere at afgøre på forhånd, hvilken armstøtte og tilpasninger det ender med. Det ser vi først endeligt under selve afprøvningen.

Mit hjælpemiddel er gået i stykker. Hvad gør jeg nu?

Vi reparerer og servicerer vores hjælpemidler hurtigst muligt, så du ikke skal undvære det i længere tid. Derfor skal du kontakte os pr telefon eller mail, så vi hurtigt kan få et overblik over reparationen og skaffe de nødvendige reservedele hjem.

HOTLINE +45 72 44 42 48

Brug for at tale med en konsulent? Kontortid mandag til fredag 8-17

SKRIV TIL OS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om nye produkter, tilbehør og kurser. Separat liste for erhverv og rehabilitering.

Erhverv         Rehabilitering

Medlem af Danish Care

Brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Læs mere her