Terapeutens værktøjskasse til effektiv neurorehabilitering
Beskrivelse
RehaCom er højt specialiseret software, der hjælper terapeuten med at tilrettelægge et individuelt tilpasset træningsprogram for patienter med kognitive funktionsnedsættelser, så patienten hurtigere kan genvinde tabte færdigheder inden for opmærksomhed, hukommelse, eksekutive funktioner, visuel hukommelse og perception.
Målgruppe
RehaCom træningsmoduler understøtter behandlings- og genoptræningstilbud til mange forskellige neurologiske, neurodegenerative og neuropsykkiatriske lidelser herunder: apopleksi, TBI, Sklerose, Demens/Alzheimer, Psykiske lidelser, Geriatri, ADHD etc.
Valg af terapimoduler
Der er op til 29 RehaCom terapimoduler tilgængelige. Hvert terapimodul har hundredvis af opgaver med forskellige sværhedsgrader: fra meget lette til meget komplekse opgaver. RehaCom kan bruges fra den akutte fase til selvtræning i eget hjem i tæt samarbejde med terapeuten.
Screening af patienten
RehaCom tilbyder ni screeningmoduler til at teste patientens kognitive funktioner. Screeningsmodulerne sammenligner patientens resultater med raske mennesker af samme køn og alder. Som et resultat af testen anbefaler RehaCom et træningsforløb med specifikke terapimoduler, der passer til patientens niveau.
Adaptiv
RehaCom er et adaptivt program, der tilpasser hver opgaves kompleksitet og sværhedsgrad til patientens funktionsniveau. Programmet giver patienten en “helt tilpas” udfordring , hvor kravene hverken er for høje eller for lave. Det gør træning med RehaCom motiverende og frustration undgås.
Træning på sit modersmål
Træningsmodulerne kan tilpasses i forhold til patientens familiebaggrund, erhverv eller personlige præferencer. Derudover er hvert træningsmodul tilgængeligt på over 21 sprog, så patienten kan træne på sit modersmål.
Motiverende selvtræning
Før en træningssession starter introducerer terapeuten patienten for opgaven. RehaCom understøtter denne introduktion med instruktioner og vejledninger til hver ny session. Under træningen fungerer RehaCom som en neutral observatør og registrerer patientens reaktionstider, antal rigtige etc. og giver objektiv feedback undervejs for at styrke patientens motivation og selvtillid.
Det anbefales at patienten træner:
- flere gange om dagen i 10-15 minutter i den akutte fase
- 30-45 minutter mindst 3-5 gange om ugen i de følgende 6-8 uger
- 3-5 gange om ugen i ca. 3-5 måneder i den senere fase af rehabiliteringen.
Superviseret hjemmetræning via internettet
Patienten kan fortsætte sin daglige træning hjemmefra via internettet. Når patienten vil træne downloader RehaCom det individuelt tilpassede træningsmodul til PC’en og gemmer automatisk træningsresultatet efter hver øvelse. Umiddelbart herefter kan terapeuten følge træningsforløbet og supervisere patienten.
Faglig udvikling: virker det?
RehaCom gemmer automatisk alle screenings- og træningsresultater. Resultaterne kan følges på patientens ‘Side’, hvor den træningsansvarlige kan følge klientens arbejdsindsats og udvikling over tid inden for enkelte øvelser eller inden for en enkelt kognitiv funktion. Alle resultater kan udskrives til dokumentation og bruges internt til evaluering af forskellige indsatser.
Vidensskabeligt og evidensbaseret
Fagpersonale over hele verden arbejder med og anbefaler Rehacom. Alle procedurer i Rehacom er udviklet i tæt samarbejde med forskere og teraputer og modulerne bliver kontinuerligt evalueret, udviklet og tilpasset. Videnskabelige studier dokumenterer effekten og er tilgængelige på www.carewarekompagniet.dk
Prøv RehaCom gratis i tre uger
Tekniske data
- Processor: Intel Core i3, i5 or i7 or comparable
- System memory: 4GB RAM
- Graphics card: DirectX10.1 capable (Intel HD3000 or better)
- Hard drive: 100GB free space
- Sound card: Available
- Resolution: 1024x768px (if scaling is higher than 100%, vertical resolution must be 1080px)
- DVD drive: For installation of the software (also possible via USB drive or download)
- Operating system: Windows 7, Windows 8/8.1 or Windows 10