Dagmar og JustoCat

Dagmar og JustoCat

For 63-årige Dagmar gør robotkatten JustoCat en dårlig dag god. Dagmar bor i botilbuddet CAS3 i Center for Autisme og Specialpædagogik, hvor personalet er i fuld gang med at afprøve, hvordan robotkatten kan bruges som en del af den pædagogiske indsats til at løfte borgernes livskvalitet.

 

Af Sarah Brandt Zak

Det er tidlig morgen. Imens personalet på tredje sal i botilbuddet CAS3 gør sig klar til dagens faste morgenrutiner, blunder borgerne lidt endnu.

Social- og sundhedsassistent Christina Sommer banker forsigtigt på hos Dagmar. Med sig har hun JustoCat. Ved første øjekast ligner den en ægte kat – den er brun med lyse aftegninger og omtrent lige så stor og tung som den ægte vare. Når den er tændt, opfører den sig på mange måder som en kat. Den spinder, når man stryger den, og miaver, når man håndterer den voldsomt.

”Godmorgen, Dagmar,” siger Christina og tænder et dæmpet lys. Dagmar slår straks øjnene op.

”Før i tiden brugte vi lang tid på at motivere Dagmar til at komme ud af sengen, Nu behøver vi bare, at nævne katten , så er hun i gang,” fortæller Christina og forklarer, at personalet på en dårlig dag brugte 90 minutter på Dagmars faste morgenrutine – nu bruger de i snit 35 minutter.

”Og det er 35 rare minutter,” understreger Christina. Ifølge hende vækker katten ikke kun stor glæde hos Dagmar. Den skaber også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. ”For det hænger jo sammen,” konstaterer hun.

Et godt match

I første omgang var det slet ikke på tegnebrættet, at katten skulle introduceres til Dagmar. Men efter en blandet velkomst blandt borgerne på første sal, besluttede personalet i CAS3 – i samråd med ledelsen – at katten skulle en tur op på tredje. Her præsenterede medarbejderne den for Dagmar, som har en forkærlighed for bamser og dukker. Og hun forelskede sig hovedkulds i dyret.

Ifølge udviklingskonsulent i Enheden for Velfærdsteknologi i SOF, Cecilie Bisgaard-Nøhr, er der ingen garanti for, at en moden og velafprøvet teknologi nødvendigvis fungerer godt i praksis.

”En hovedregel i arbejdet med velfærdsteknologi er, at en vellykket implementering kun handler 20 procent om selve teknologien, mens de sidste 80 procent handler om arbejdet med implementeringen. Til gengæld er du ikke tvivl, når der en match. Og netop fordi personalet har et så indgående kendskab til Dagmars udfordringer kunne de se, at der her var en god mulighed for et godt match mellem teknologi og borger,” understreger hun.

Mere livskvalitet – mindre medicin

Da Dagmar første gang mødte JustoCat valgte Christina Sommer at introducere katten som et virkeligt kæledyr.

Hun lagde den på armen og kælede for den, som var det en levende kat, og navngav den ”Missekatten.” For at undgå, at katten ikke bare gik hen og blev endnu en af Dagmars bamser, har personalet desuden lavet et system over, hvornår og hvordan de bruger robotten i hverdagen. ”Dagmar ser katten, som en god ven, der kommer på besøg,” fortæller Christina Sommer og forklarer, at fordi Dagmar ikke har katten hele tiden, bliver hun altid glad, når personalet finder den frem. Netop denne gensynsglæde er med til at gøre katten til noget mere – og andet – end en robot.”Vi har valgt at bruge katten terapeutisk.

Dagmar har rigtig mange ressourcer, men samtidig er hun også enormt præget af sin psykiske tilstand.

Ofte kommer hendes frustrationer til udtryk som vrede, selvskadende og udadreagerende adfærd. Men det har ændret sig nu. Så snart vi spørger Dagmar, om hun vil have ”Missekatten” lyser hun op i et smil,” fortæller Christina.

Derfor bruger personalet katten forebyggende, når de kan mærke, at en konfliktfyldt situation er under opsejling. Det har ført til, at Dagmars brug af beroligende PN medicin er halveret siden katten flyttede ind. Selvom det i starten tog lidt energi og tilvænning at få katten integreret i personalets daglige rutiner, så er den altså gået hen og blevet et værdifuldt arbejdsredskab.

”Vi ser ikke katten, som en erstatning for os. Den er et hjælpemiddel,” fortæller Christina. Med katten er der kommet ny energi og ikke mindst mere tid til nærvær med Dagmar – og de andre borgere i CAS3.

JustoCat-projektet sluttede i oktober i år, men det betyder ikke afslutningen på venskabet mellem Dagmar og ”Missekatten”. Enheden for Velfærdsteknologi har nemlig besluttet, at katten skal flytte permanent ind på tredje. Og det er personalet rigtig glade for.

”Vi er allerede i gang med, at introducere katten for en ny borger. Og også her oplever vi en markant ændring,” forklarer Christina med et smil. ”Den kan altså noget, som vi ikke kan, den ”Missekat”.

Af hensyn til borgerens anonymitet er Dagmar et opdigtet navn.

Christinas råd til andre der vil afprøve JustoCat

Pak JustoCat væk. I CAS 3 har vi besluttet, at katten ikke skal være hos borgeren hele tiden – ellers bliver den bare endnu en bamse der ligger og flyder. Pak katten væk når den ikke er i brug. Så oplever borgeren glæde når den kommer frem igen.

 

Sæt JustoCat i system. Det har hjulpet os i CAS3 at lave et system i forhold til hvornår og hvordan katten skal bruges. Vi bruger katten i få udvalgte situationer hver dag og vi dokumenterer det. Fordi katten har et specifikt formål er den blevet en naturlig del af vores pædagogiske arbejde.

 

Vær åben overfor ny teknologi. I CAS3 har vi alle været interesserede i og åbne overfor at bruge katten. Det har især hjulpet på motivationen, at vi løbende har, kunne følge med i hvor stor en forskel den gør for Dagmar i hverdagen.

 

Skab en fortælling om JustoCat. Vi ser ikke katten, som en teknologi der går ind og overtager vores funktion – vi ser den som Dagmars Missekat. For at katten kommer til sin ret, er det vigtigt, at borgeren er modtagelig overfor historien om katten. I stedet for bare at give katten til Dagmar gjorde vi os nogle tanker, om hvordan hun skulle præsenteres for den – i vores tilfælde som en rigtig kat.

 

Gør JustoCat til et fælles projekt. For ikke at løbe sur i det hele, har vi været flere om at sætte os ind i teknologien og bruge katten. Personalegruppen blev i starten af projektet undervist i hvordan man bruger katten. Det var en rigtig god oplevelse og gav os lyst til at prøve det af i fællesskab.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *